Go to Top

Infrarød sauna

Infrarød Solocarbon® sauna.

sauna-300x225Infrarød saunaForskellen på en almindelig sauna og en infrarød sauna, er måden hvorpå varmen dannes og optages. En traditionel sauna opvarmer luften, som derefter opvarmer kroppen. Det betyder at temperaturen i saunaen ofte er på 90 – 100℃. I en infrarød sauna benyttes strålevarme, dvs. at saunaens varmepaneler udsender infrarøde stråler, som opvarmer kroppen, men ikke luften. Temperaturen i en infrarød sauna ligger derfor på 45 – 60℃.

Solocarbon® har udviklet varmepaneler, der udsender de infrarøde stråler i den frekvens, som er mest hensigtsmæssig for kroppen. Samtidig bliver varmepanelerne ikke så varme, at der er risiko for at brænde sig på dem, hvilket kan være et problem ved de keramiske varmepaneler.

Sauna er godt for helbredet på flere måder.

  • Varmen udvider blodkarrene og sætter pulsen op. Dette øger blodcirkulationen og iltning af vævene, hvilket medvirker til at udrense affaldsstoffer. Herved mindskes forgiftningstilstanden i vævene og betændelsestilstande, som er en af tilstandene ved fibromyalgi, bedres.
  • Varmen stimulerer hjertet til at pumpe hurtigere, så blodet kan blive afkølet. Den hurtigere puls er sundt for hjerte-/karsystemet. Sportsfolk kan have gavn af denne øgede gennemstrømning i deres restitutionsperiode, da der pumpes mere ilt og flere næringsstoffer ud til de muskler, der er under genopbygning.
  • Varmen påvirker nervesystemet i en afslappende retning. Sidstnævnte virkning har stor betydning for personer der lider af stress.

Generel effekt ved brug af infrarød sauna:

  • Øget blodcirkulation
  • Øget lymfecirkulation
  • Øget produktion af hvide blodlegemer
  • Afslapning af musklerne
  • Stimulation af para-sympatikus
  • Øget stofskifte
  • Udskiller giftstoffer og tungmetaller
  • Afhjælper smerter i nerver, muskler og led

I klinikken bruges den infrarøde sauna til klienter, der enten kommer for at få effekten af ovenstående, eller i forbindelse med Body-sds behandling. Efter en infrarød sauna behandling, kan terapeuten komme dybere i muskelvævet, og der opnås en større afspænding. Omvendt bruges den infrarøde sauna også til, at understøtte Body-sds behandlingen ved at varmen stimulerer det para-sympatiske nervesystem, som er blevet aktiveret gennem massagen.

Et ophold i den infrarøde sauna varierer fra 15 – 45 minutter, hvorefter der tages et brusebad, for at få skyllet sveden af.

Vise ord

GØR DET

Gør mere end at berøre – Føl
Gør mere end at se – Iagttag
Gør mere end at overvære – Deltag
Gør mere end at tænke – Handl
Gør mere end at snakke – Sig noget
Gør mere end at lytte – Forstå
Gør mere end at eksistere – Lev

– Gene Brown